Spørgsmål & svar

I vores Spørgsmål & Svar håber vi, at du kan finde svar på netop dit spørgsmål. Vi opfordrerer til at læse Spørgsmål & Svar igennem inden du ringer. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@nempc.dk eller på tlf. 444 00 538

 

Spørgsmål: Hvor lang leveringstid er der?

Svar: Fra vi modtager din ordre, til du har din NemPC, går der typisk 7 hverdage.

 

Spørgsmål: Er det sikkert at bruge en NemPC?

Svar: Ja. En NemPC er en meget sikker computer. Vi har installeret antivirusprogrammer, og sørger via løbende opdateringer for, at din NemPC er fuldstændig sikker.

 

Spørgsmål: Kan jeg gå på netbank og bruge nemID på en NemPC?

Svar: Ja. Du kan bruge netbank og nemID som på en konventionel computer. På en NemPC er det bare nemmere.

 

Spørgsmål: Får jeg en e-mailadresse?

Svar: Ja. Når du køber en NemPC udstyrer vi dig med din egen personlige e-mailadresse. 

 

Spørgsmål: Kræver det tidligere erfaring med computere, at bruge en NemPC?

Svar: Nej. En NemPC er så nem at bruge, at ingen tidligere erfaring er nødvendig. Da en NemPC indeholder adskellige moduler, er det op til dig selv, hvor meget du vil gå i dybden med det. Mere erfarne brugere vil også være tilfredsstillet af en NemPCs funktionalitet. 

 

Spørgsmål: Kan jeg installere egne spil og programmer på min NemPC?

Svar: Nej. Din NemPC indeholder de vigtigste ting en computer bør indeholde. Derudover bestræber vi os løbende på at tilføje nye spændende moduler, der er med til at sikre, at din NemPC konstant tilsvarer udviklingen i markedet.

 

Spørgsmål: Kan en NemKontakt skade min NemPC?

Svar: Nej. En NemKontakt kan sende dig links, billeder, aftaler m.m. En NemKontakt kan på ingen måde ændre din NemPC. Er du utilfreds med en NemKontakt skal du henvende dig til NemPC ApS, og så kan vi blokere vedkommende.

 

Spørgsmål: Kan jeg installere Microsoft Office på min NemPC?

Svar: Nej. En NemPC er ikke tiltænkt at være en computer man bruger i arbejds/kontorsammenhænge. Den indeholder et brugervenligt tekstbehandlingsprogram.

 

Spørgsmål: Kan jeg åbne Microsoft dokumenter på min NemPC?

Svar: Du kan åbne tilsendte Microsoft Word dokumenter. Derudover kan du åbne pdf filer, billede filer og mere.

 

Spørgsmål: Holder NemPC ApS min NemPC opdateret?

Svar: Ja. Via dit NemPC serviceabonnement sørger vi for, at din NemPC konstant er opdateret.

 

Spørgsmål: Er der bindingsperiode på et NemPC serviceabonnement?

Svar: Ja. Der er en 6 måneders bindingsperiode.

 

Spørgsmål: Er der bindingsperiode på et NemPC serviceabonnement m. internet?

Svar: Ja. Der er 12 måneders binding, når du vælger et serviceabonnement med internet.

 

Spørgsmål: Kan jeg efter de 6 måneders bindingsperiode opsige mit NemPC servicebonnement?

Svar: Ja. Dog skal du derefter være opmærksom på, at din @nempc.dk e-mailadresse vil blive inddraget. Du skal herefter også selv sørge for diverse opdateringer og vedligeholdelse af din NemPC. Nye moduler/programmer, som andre kunder har glæde af, bliver heller ikke sendt til din NemPC længere. Ved opsigelse af serviceabonnementet har du heller ikke fordel af vores kundeservice, som ellers kan hjælpe dig med alle dine IT-relevante spørgsmål. 

 

Spørgsmål: Kan jeg opsige udelukkende internetdelen af mit NemPC serviceabonnement m. internet, men samtidigt beholde selve serviceabonnementet?

Svar: Ja. Derefter vil dit månedlige NemPC serviceabonnement koste 149 kr.pr. mdr. Du skal derudover selv sørge for at få installeret en ny internetforbindelse. NemPC ApS påtager sig intet ansvar, hvis man selv har opsagt internettet fra NemPC ApS, og ikke kan få en ny internetforbindelse til at virke korrekt. Det er på eget ansvar.

 

© NemPC ApS - CVR: 34703949 - Alle priser er inkl. moms